Jordvarmeanlæg kan give store besparelser

 

Inden for stort set alle områder er miljøvenlige alternativer kommet øverst på dagsordenen, hvilket blandt andet har gjort jordvarmeanlæg yderst populære. Udover at være en meget energi- og miljøvenlig ressource, så kan et jordvarmeanlæg spare dig for mange tusinde kroner årligt.

Pris og besparelse

Prisen på et jordvarmeanlæg i god kvalitet inklusiv opgravning og installation ligger på mellem 120.000 til 160.000 kroner. Et jordvarmeanlæg, også kaldet en jordvarmepumpe, er den varmetype, som vil give dig den største besparelse, da jordtemperaturen ligger mere stabil end lufttemperaturen.

Afhængig af den gamle varmetype i dit hus, vil investeringen have tjent sig hjem på mellem 6-10 år. Når investeringen har tjent sig hjem, vil dine udgifter til opvarmning være cirka 50-60 procent lavere end den gamle varmetype.

Få gratis og uforpligtende tilbud på varmepumpe, klik her

At du minimum kan halvere dine varmeudgifter skyldes, at jordvarmeanlægget bruger væsentligt mindre energi, end den energi du får i varme. For hver kilowatt el, anlægget bruger, får du op til 3-3,5 kilowatt varme igen. Dette kaldes også for virkningsgrad, oftest betegnet som SCOP, COP eller normeffekt, som er et udtryk for, hvor meget varme en varmepumpe leverer, for hver kilowatt el den bruger. Har pumpen en normeffekt på 3, betyder det altså, at den leverer 3 kilowatt for hver kilowatt den bruger. Jo højere virkningsgrad, jo mere effektiv er varmepumpen dermed.

En varmepumpe har en levetid på cirka 20 år, så der skal du påregne en udgift. Dog kan levetiden forlænges, hvis du vedligeholder varmepumpen, og huset er velisoleret og tæt. Jordslangerne har en levetid på mellem 40-60 år.

Er huset egnet?

For at det kan lade sig gøre, og for at det kan svare sig at få etableret et jordvarmeanlæg, er der flere faktorer, der spiller ind.

Generelt anbefales varmepumper kun til huse, som er velisolerede, da varmeudgiften ellers vil blive alt for høj. Et velisoleret hus har hulmursisolering, isolering i loftet samt tætte vinduer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit hus er godt isoleret, kan du få foretaget en thermografering, som vil afsløre, hvor meget varme der slipper ud, eller du kan kontakte en energirådgiver.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på jordvarme

Udover isolering er det vigtigt at få fastslået, om dine radiatorer er egnede. Du skal være opmærksom på, at fremløbstemperaturen (den temperatur, vandet har, når den løber ind i radiatoren) ved jordvarme er lavere end ved eksempelvis et oliefyr eller gasfyr, og det er derfor nødvendigt med store eller mange radiatorer for at få tilstrækkelig varme. Installatøren vil kunne fortælle dig, om dine radiatorer er egnede eller ikke.

Varmepumper er altså mest effektive i forbindelse med varmesystemer med lav fremløbstemperatur. Gulvvarme har en fremløbstemperatur på cirka 35 grader, hvilket er meget optimalt for en varmepumpe.

Er grunden egnet?

Et jordvarmeanlæg kræver meget plads i form af et ”åbent” grundareal, da der skal nedgraves mange meter jordslange. Som tommelfingerregel skal du bruge et grundareal til jordslange svarende til det dobbelte af det opvarmede areal. Grundarealet til et parcelhus på 150 m2 skal altså være omkring 300 m2 eksklusiv husets grundplan, indkørsel, carport, terrasse m.m.

Lodret jordvarme – Er grunden ikke stor nok, kan lodret jordvarme være en mulighed. Lodret jordvarme er en relativ nyudviklet form for jordvarme, hvor man borer jordslangen lodret ned i jorden i en dybde på op til 200 meter afhængig af jordforholdene.

Fordelene ved lodret jordvarme er:

  • Jordtemperaturen er højere (9 grader mod 4-5 grader) og mere stabil hele året rundt.
  • Man undgår at få gravet meget af sin have op.
  • Er også velegnet til køling og lagring af varme

Ulemperne er:

  • Kræver de rette jordforhold
  • Dyrere end traditionel jordvarme

Er jorden på din grund fugtigt, er dette en fordel ved begge typer jordvarme, da fugtig jord er bedre til at lede varme og giver dermed mere energi til anlægget. Typisk vil installatøren foretage en jordprøve for at bestemme anlæggets størrelse og forventet energiforbrug.

Hvordan fungerer et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange fyldt med frostsikker væske (2/3 vand og 1/3 miljøvenligt sprit). Slangen graves ned i haven i cirka en meters dybde og optager den solenergi, som lagres i jorden. Når frostvæsken har opnået en temperatur på ca. 4-5 grader, transporteres væsken ind til varmepumpen inde i huset.

Varmepumpen omsætter herefter den sparsomme temperatur til en så høj temperatur, at den kan opvarme boligen og lave varmt brugsvand.

Efter frostvæsken har afgivet sin energi til varmepumpen, løber den retur til slangen i jorden, hvorefter processen gentages igen og igen. Den elektroniske styring, som et jordvarmeanlæg er udstyret med, måler væskens temperatur udenfor og regulerer hele processen automatisk.

varmepumpe-jordvarme

Et jordvarmeanlæg kan stort set producere varme hele året rundt, og det fungerer således også i frostvejr. Ved helt ekstrem og meget sjælden kulde (under -10 grader) kan anlægget måske få udfordringer med at levere tilstrækkelig varme, og i sådanne tilfælde vil den indbyggede el-patron tage over.

El-patronen sørger for at opretholde den samme temperatur, men ulempen er, at det koster lidt ekstra på elregningen, når patronen tager over. Set over et helt år er det dog ganske sjældent, at el-patronen skal supplere anlægget.

Indhent flere tilbud

Som med alle andre større investeringer, er det en god ide at indhente flere tilbud. Fordelene ved at indhente flere tilbud er, at du naturligvis får den bedste pris, men at du også får flere bud på, hvordan udfordringerne kan løses.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på jordvarme

Når du indhenter tilbud, er det vigtigt, at de er udarbejdet på samme grundlag. Tilbuddet bør indeholde følgende:

  • Varmepumpen med typebetegnelse
  • Samtlige udgifter til rør- og elarbejde samt diverse foranstaltninger på bygningen
  • Nedgravning af jordslange
  • Installation af eventuelt flere radiatorer
  • Komplet opstart og indregulering af varmepumpen
  • Bortskaffelse af det gamle varmesystem
  • Garanti, hvis den går ud over de lovpligtige 2 års reklamationsret

Tilbuddet skal altså indeholde et komplet køreklart anlæg, hvor alle installationer og foranstaltninger på såvel anlægget som på bygningen er tilendebragt.

Gode råd

  • Søg tilladelse hos kommunen
  • En varmepumpe siger lyde, så derfor er det en god ide at placere den i bryggerset eller i kælderen.
  • Installer ikke et jordvarmeanlæg om vinteren, hvor der kan være frost i jorden.
  • Kontroller om din forsikring dækker i tilfælde af lækage på jordslangen.
  • Tilkøb eventuelt en buffertank til det varme brugsvand. Ved hjælp af buffertanken kan du reducere behovet for supplerende el i varmtvandsbeholderen og dermed spare penge.

Love og regler

Inden du får etableret et jordvarmeanlæg, skal du have tilladelse af kommunen. Typisk vil du kunne få hjælp af installatøren til at lave ansøgningen. Som med andre varmepumpetyper, er det i øvrigt et lovkrav, at det kun er en autoriseret installatør, som må etablere et jordvarmeanlæg/pumpe.

Derudover kræver loven, at anlægget bliver etableret minimum 50 meter fra vandboringer, der har med drikkevand at gøre.

Endeligt er det et lovkrav, at anlægget bliver kontrolleret mindst én gang årligt af en uddannet fagmand. Resultatet af kontrollen skal opbevares i minimum 5 år, og ved forlangende skal det forevises til kommunen.

Vil du vide meget mere om varmepumper, så klik dig ind på forsiden.